Da der var p-møde, ugen efter indkald, havde jeg fået en god idé fra en af mine studiekammerater, som havde vist mig nogle posters fra et bilshow, i fredericia som han havde tænkt sig at bruge i hans ungdomsklub, og han mente at mine unge, ville være lige målgruppen. Vi havde det oppe på p-mødet, og alle kolleger syntes det var en fed idé, og dagen efter var der beboermøde, hvor ideen blev taget op, og alle de unge var meget begejstrede for ideen! indtil videre er der tilmeldt 9 ud af 9 unge(!!), men det er ikke sikkert, alle 9 vil med når det gælder... Idag skal jeg til vejledning, og så vil jeg høre om det er sådan at jeg kan bruge det her bilshow, som en pæd. aktivitet, sådan for at få noget øvelse.
Men jeg vil meget gerne benytte denne lejlighed til at kaste nogen hænder op for Alf, som gav mig ideen, den skal nok bære frugt...
Daniel
P.s. er der nogen der kan sige mig hvornår det er bedst at fange sild, jeg mener det er her i starten af maj, men jeg er ikke sikker...
26 marts 2007
Indkald
Ja vi var på indkald i uge 11, og der var jeg jo også på arbejde, som jeg vistnok allerede har skrevet.
På indkaldet var min makker og jeg oppe, hos nogle 4. semesters elever som skulle lave udvkl.arb. og det gik skidegodt, min makker og jeg fortalte kort om selve vores idé, og lagde især vægt på opbygning af opgaven og fremlæggelsens struktur. Jeg synes det gik reddi godt, vi fik sagt det vi ville, selvom vi måske godt kunne have forberedt os lidt bedre, men vi havde jo gjort det før, så det gik. Og den næste dag var der vejleder indkald, hvor vi også skulle fremvise vores ide, og der var vi forberedt, fra dagen før, så det gik også rigtig godt.
På vejlederindkaldet, havde vi nogle virkelig interessante diskussioner, bl.a. omhandlende den pædagogiske proffession.
På indkaldet var min makker og jeg oppe, hos nogle 4. semesters elever som skulle lave udvkl.arb. og det gik skidegodt, min makker og jeg fortalte kort om selve vores idé, og lagde især vægt på opbygning af opgaven og fremlæggelsens struktur. Jeg synes det gik reddi godt, vi fik sagt det vi ville, selvom vi måske godt kunne have forberedt os lidt bedre, men vi havde jo gjort det før, så det gik. Og den næste dag var der vejleder indkald, hvor vi også skulle fremvise vores ide, og der var vi forberedt, fra dagen før, så det gik også rigtig godt.
På vejlederindkaldet, havde vi nogle virkelig interessante diskussioner, bl.a. omhandlende den pædagogiske proffession.
22 marts 2007
Som tiden dog flyver....
Alting går superhurtigt i denne hyperkomplekse og foranderlige senmorderne tidsalder. Før man får set sig om er der bare gået ti dage siden man sidst har skrevet noget på bloggen. Men hvad er der så sket, og hvad har jeg så tænkt.
Ja hvis vi starter med at kigge tilbage på indkaldsugen, så var det en superhyggelig uge, og det er min fornemmelse at det faglige indhold, var lidt højere, end min klasse i hvert fald er vant til på indkald.
Og ellers er det jo bare gået skidegodt på min praktik plads, og før jeg skal til vejledning og p-møde, idag, må jeg nok hellere få skrevet lidt ned for de sidste fjorten dage. Jeg ved at jeg er et drys, men når man skal have skrevet hvad der er sket, er det vigtigt at holde sig selv ørene, for hvis man begynder at slappe lidt af, kan man have meget svært ved at komme i gang igen...
Ja hvis vi starter med at kigge tilbage på indkaldsugen, så var det en superhyggelig uge, og det er min fornemmelse at det faglige indhold, var lidt højere, end min klasse i hvert fald er vant til på indkald.
Og ellers er det jo bare gået skidegodt på min praktik plads, og før jeg skal til vejledning og p-møde, idag, må jeg nok hellere få skrevet lidt ned for de sidste fjorten dage. Jeg ved at jeg er et drys, men når man skal have skrevet hvad der er sket, er det vigtigt at holde sig selv ørene, for hvis man begynder at slappe lidt af, kan man have meget svært ved at komme i gang igen...
13 marts 2007
Tilføjelse
Det skal lige tilføjes at i morgen (onsdag) skal min §18-socialfags makker og jeg op i "auditoriet" og præsentere vores eksamensopgave til nogle andre studerende fra 4. eller 5. semester. Det glæder vi os til og det skal nok blive skægt!
Weekendvagt, aftenvagt og indkald
Det er gået stærkt de sidste fire dage...
Jeg byttede min fredag-lørdag, med en lørdag-søndagsvagt, min første af den slags, siden vinterferien. Men da jeg kom på arbejde fandt jeg ud af at vi havde en "gæst" i huset, en pige som tidligere har boet på ungdomspensionen, men af (indtil videre) ukendte årsager har boet på gaden i et halvt års tid. Det er så meningen at vi tager tingene een dag af gangen, idet kommunen arbejder på højtryk på at finde en permanent løsning.
Nåh, til overlap var der ikke den helt store ballade, ikke udover at der er en af de unge som det er begyndt at gå virkelig meget ned ad bakke for.
Vi tager ugentlige urinprøver af ham ham, idet grunden til at han er anbragt, var at han var begyndt at eksperimentere med forskellige stoffer, men han har i en lang periode kun afleveret "rene" urinprøver. Det viser sig så, at siden sidste lørdag har han taget amfetamin, extacy, sovepiller og så har han røget hash. I mandags var han på en slags smuttur, hvor han blev væk fra institutionen og ikke lod høre fra sig i så lang tid (24 timer), at han blev meldt savnet til politiet. Han var imidlertid kommet tilbage til institutionen før politiet havde nået at foinde ham om tirsdagen. Tirsdag aften havde han haft en lang snak med en af mine kolleger, hvor han havde givet udtryk for hans frustrationer over de krav og forventninger der var til, og at det var blevet for meget for ham. Han var kommet ned på jorden igen, og var tilbage i sit gamle selv igen.
Aftenvagten viste sig at være en rolig omgang: to unge til fest, en ung havde en veninde på besøg og resten var ude af huset, hjemme hos familie og sån. Men en af de unge fra udslusningslejligheden var hjemme, og havde ingen planer for aften, så hun blev inviteret over i hovedhuset til film og slik, super hyggeligt.
De to unge som var til fest, havde jeg lavet en ret speciel aftale med, jeg havde aftalt at hente dem om natten. Det kom sig af, at det var den føromtalte unge, som havde været på "smuttur", og at jeg vurderede at det ville være nødvendigt at hente ham, hvis vi skulle se ham den næste dag, og den anden unge havde samme hjemkomst tid som ham, og hun blev derfor også tilbudt et lift, hvilket hun tog imod.
Kl. 2 om natten blev nr 1 hentet uden problemer, men da vi holdte ved det aftalte sted, hvor vi skulle hente nr 2, vfar hun der ikke. Hun kom først næste dag omkring kl 12, hun kom ind på kontoret, og satte sig ned og forklarede, at hun var blevet for stiv ogvar faldet i søvn... Hun fik at vide at jeg følte mig til grin, da jeg stod og ventede på hende i tyve minutter og hun så bare ikke dukkede op, hun blev også lidt flov, og undskyldte mange gange, så det var dejligt. Ellers skete der ikke mere den weekend.
I går, mandag, var det så første dagen for 1. indkald, igår var bare en stille og rolig dag, hvor vi fik frisket op på lidt faglig refleksion. Det var dog lidt svært at koncentrere sig sådan en dag hvor man mødes med sine kammerater for første gang i et godt stykke tid. ikke mere til det...
Da jeg så blev færdig på skolen, skulle jeg så til personalemøde og aftenvagt bagefter. Jeg kom lidt for sent til P-mødet, men de havde faktisk ikke regnet med at se mig før efter mødet, så det gjorde ikke noget. Om mandagen er der det der hedder hovedpligter, det består i at de unge får på skift får tildelt et område i huset, som de skal rengøre, og dette skal være gjort inden kl 20.00. De fleste unge havde faktisk gjort det af sig selv, og uden brok. men der var lige to som der manglede. Nr. 1 er en pige, som p.t. er på vej til at blive smidt ud fra ungdomspensionen, fordi hun ikke er i beskæftigelse og ikke gider i beskæftigelse, og at beskæftigelse er en nødvendig ting for at bo på stedet. Hun har derfor fået at vide at de valg hun træffer har nogle konsekvenser, så derfor behøvede min kollega og jeg kun at oplyse hende om at hun havde hovedpligt, og så vente at se hvilket valg hun traf...
Nr 2, er en dreng på femten år, som havde en kammerat på besøg, og derfor var rigtig smart i munden, lige indtil min kollega og jeg var nødt til at true ham med at hans kammerat ikke kunne få lov til at være på ungdompensionen længeren, det var et sprog, han kunne forstå og han gik i gang med det samme. Det skal siges at selvom det måske virker som om vi pressede ham lidt rigeligt, er han en dreng som tit lige lader sig køre lidt op, og derfor nogle gange lige skal trækkes ned igen.
Ellers skete der ikke mere den dag.
og nu gider jeg ikke mere, i dag har vi haft KOL og Pæd....
Det var alt tak for i aften
Daniel
Jeg byttede min fredag-lørdag, med en lørdag-søndagsvagt, min første af den slags, siden vinterferien. Men da jeg kom på arbejde fandt jeg ud af at vi havde en "gæst" i huset, en pige som tidligere har boet på ungdomspensionen, men af (indtil videre) ukendte årsager har boet på gaden i et halvt års tid. Det er så meningen at vi tager tingene een dag af gangen, idet kommunen arbejder på højtryk på at finde en permanent løsning.
Nåh, til overlap var der ikke den helt store ballade, ikke udover at der er en af de unge som det er begyndt at gå virkelig meget ned ad bakke for.
Vi tager ugentlige urinprøver af ham ham, idet grunden til at han er anbragt, var at han var begyndt at eksperimentere med forskellige stoffer, men han har i en lang periode kun afleveret "rene" urinprøver. Det viser sig så, at siden sidste lørdag har han taget amfetamin, extacy, sovepiller og så har han røget hash. I mandags var han på en slags smuttur, hvor han blev væk fra institutionen og ikke lod høre fra sig i så lang tid (24 timer), at han blev meldt savnet til politiet. Han var imidlertid kommet tilbage til institutionen før politiet havde nået at foinde ham om tirsdagen. Tirsdag aften havde han haft en lang snak med en af mine kolleger, hvor han havde givet udtryk for hans frustrationer over de krav og forventninger der var til, og at det var blevet for meget for ham. Han var kommet ned på jorden igen, og var tilbage i sit gamle selv igen.
Aftenvagten viste sig at være en rolig omgang: to unge til fest, en ung havde en veninde på besøg og resten var ude af huset, hjemme hos familie og sån. Men en af de unge fra udslusningslejligheden var hjemme, og havde ingen planer for aften, så hun blev inviteret over i hovedhuset til film og slik, super hyggeligt.
De to unge som var til fest, havde jeg lavet en ret speciel aftale med, jeg havde aftalt at hente dem om natten. Det kom sig af, at det var den føromtalte unge, som havde været på "smuttur", og at jeg vurderede at det ville være nødvendigt at hente ham, hvis vi skulle se ham den næste dag, og den anden unge havde samme hjemkomst tid som ham, og hun blev derfor også tilbudt et lift, hvilket hun tog imod.
Kl. 2 om natten blev nr 1 hentet uden problemer, men da vi holdte ved det aftalte sted, hvor vi skulle hente nr 2, vfar hun der ikke. Hun kom først næste dag omkring kl 12, hun kom ind på kontoret, og satte sig ned og forklarede, at hun var blevet for stiv ogvar faldet i søvn... Hun fik at vide at jeg følte mig til grin, da jeg stod og ventede på hende i tyve minutter og hun så bare ikke dukkede op, hun blev også lidt flov, og undskyldte mange gange, så det var dejligt. Ellers skete der ikke mere den weekend.
I går, mandag, var det så første dagen for 1. indkald, igår var bare en stille og rolig dag, hvor vi fik frisket op på lidt faglig refleksion. Det var dog lidt svært at koncentrere sig sådan en dag hvor man mødes med sine kammerater for første gang i et godt stykke tid. ikke mere til det...
Da jeg så blev færdig på skolen, skulle jeg så til personalemøde og aftenvagt bagefter. Jeg kom lidt for sent til P-mødet, men de havde faktisk ikke regnet med at se mig før efter mødet, så det gjorde ikke noget. Om mandagen er der det der hedder hovedpligter, det består i at de unge får på skift får tildelt et område i huset, som de skal rengøre, og dette skal være gjort inden kl 20.00. De fleste unge havde faktisk gjort det af sig selv, og uden brok. men der var lige to som der manglede. Nr. 1 er en pige, som p.t. er på vej til at blive smidt ud fra ungdomspensionen, fordi hun ikke er i beskæftigelse og ikke gider i beskæftigelse, og at beskæftigelse er en nødvendig ting for at bo på stedet. Hun har derfor fået at vide at de valg hun træffer har nogle konsekvenser, så derfor behøvede min kollega og jeg kun at oplyse hende om at hun havde hovedpligt, og så vente at se hvilket valg hun traf...
Nr 2, er en dreng på femten år, som havde en kammerat på besøg, og derfor var rigtig smart i munden, lige indtil min kollega og jeg var nødt til at true ham med at hans kammerat ikke kunne få lov til at være på ungdompensionen længeren, det var et sprog, han kunne forstå og han gik i gang med det samme. Det skal siges at selvom det måske virker som om vi pressede ham lidt rigeligt, er han en dreng som tit lige lader sig køre lidt op, og derfor nogle gange lige skal trækkes ned igen.
Ellers skete der ikke mere den dag.
og nu gider jeg ikke mere, i dag har vi haft KOL og Pæd....
Det var alt tak for i aften
Daniel
06 marts 2007
Onkel rejsende Ulrik...
Onkel rejsende Ulrik har i en kommentar skrevet lidt om at han oplever amerikanske unge (16-21) som værende mere umodne end selv danske unge med div. "skavanker".
Og Ulrik, først og fremmest håber jeg du har det godt, og det synes jeg også fremgår af din blog, du har det.
Hvor modne er mine unge? det er svært at sige, men jeg synes, at på nogle punkter er de unge meget modne, de følger for eksempel meget med i nyhederne, interesserer i høj grad for medier generelt, og de viser også holdning til forskellige situationer fra nyhederne, og spørger også gerne os pædagoger om hvores holdning. Når vi fortæller de unge om beslutninger der for eksempel er taget til p-møder, oplever jeg, at de unge reflekterer over beslutninger, der er taget, og selv kan komme på løsningsalternativer på problemstillinger der vedrører dem selv.
De unge jeg arbejder med, i højere eller lavere grad, er præget af omsorgssvigt, og det er tit sådan at de unge ser alting udfra deres eget synspunkt, og derfor ikke kan vise empati i nogle situationer. Men modsat i andre situationer kan de unge godt finde ud af at vise empati, når de selv har overskud. Og det er også, som oftest, der der opstår konflikter.
Håber det var nok Uller
Vi seseren
Daniel
Og Ulrik, først og fremmest håber jeg du har det godt, og det synes jeg også fremgår af din blog, du har det.
Hvor modne er mine unge? det er svært at sige, men jeg synes, at på nogle punkter er de unge meget modne, de følger for eksempel meget med i nyhederne, interesserer i høj grad for medier generelt, og de viser også holdning til forskellige situationer fra nyhederne, og spørger også gerne os pædagoger om hvores holdning. Når vi fortæller de unge om beslutninger der for eksempel er taget til p-møder, oplever jeg, at de unge reflekterer over beslutninger, der er taget, og selv kan komme på løsningsalternativer på problemstillinger der vedrører dem selv.
De unge jeg arbejder med, i højere eller lavere grad, er præget af omsorgssvigt, og det er tit sådan at de unge ser alting udfra deres eget synspunkt, og derfor ikke kan vise empati i nogle situationer. Men modsat i andre situationer kan de unge godt finde ud af at vise empati, når de selv har overskud. Og det er også, som oftest, der der opstår konflikter.
Håber det var nok Uller
Vi seseren
Daniel
Rigets stilstand
Puha... der er gået et stykke tid siden jeg har skrevet, jeg har haft lyst, men så har jeg ikke lige kunnet få taget mig sammen. Men det lader vi ligge, og skruer tiden fjorten dage tilbage og starter derfra.
Sådan af mest vigtige ting, som jeg bør fortælle om, må det jo nok være praktikbesøget med min vejleder fra seminariet. Jeg havde gjort mig lidt umage med at lave en lidt speciel "invitation" til min vejleder (hun havde jo selv fastlagt tidspunktet, så jeg skulle jo egentlig bare sende hende en dagsorden), jeg inviterede hende, til et mål- og planlægningsmøde på institutionen, og så havde jeg lavet et lille program der så nogenlunde sådan ud:
- Rundvisning, velkomst og kaffe.
- Statusrapport: 1. måned
- Gennemgang af mål
- Evt.
Jeg havde lidt svært ved at "hitte på" en dagsorden, da jeg synes, at meget af det egentlig gir sig selv. Men selvfølgelig skal det formelle jo være på plads, så i stedet for bare at skrive "gennem gang af mål" og kun det, mente jeg, (og det er nok egentlig den eneste grund) for at det ikke så alt for fesent ud, at jeg skulle fylde lidt ekstra på.
Men hvordan gik det så til det møde? Fantastisk, mine mål blev gennemgået og godkendt, og så var den af vejen. Da jeg jeg så skulle lægge statusrapport, fortalte jeg min vejleder lidt om hvordan det var gået og sådan, og at jeg følte at jeg var kommet godt ind på såvel brugere som personale. Og det kunne min praktikvejleder, som også var med til mødet, kun bekræfte mig i, og hun fortalte endvidere at de unge på stedet snakkede om mig, med hende, og gav udtryk for at de glædede sig hver gang jeg skulle arbejde. Det blev jeg da selvfølgelig meget glad for at høre, og så prøvede jeg sammen med min praktikvejleder at reflektere mig frem til, hvordan jeg var kommet så let ind i gruppen.
Min egen vurdering, som min praktikvejleder også deler, er at jeg har været afventende i mange situationer, altså ikke på den nervøse måde, men jeg har i høj grad ventet på at de unge skulle komme til mig, og så har jeg ikke været for frembusende og "her-kommer-jeg-agtig", hvilket har medført at de unge allerede føler sig trygge ved mig. sammen med vejleder fra seminariet, fik vi også det til at passe til mit personlige mål for praktikken:
Jeg vil arbejde med at skabe en faglig identitet. Dette vil jeg gøre igennem min praktikjournal, hvor i jeg vil arbejde målrettet med at klarlægge mit eget menneskesyn, være fagligt og personligt bevidst om mine stærke og svage sider samt arbejde udfra en erfarings- og erkendelsesspiral.
Ja, som det fremgår af målet vil jeg arbejde med mit menneskesyn, og da var det at min vejleder fra sem. stillede et spørgsmål der appelerede til min faglige refleksion, og jeg skal her prøve at se om jeg kan få den gengivet så nøjagtig som muligt:
"Hvad er det med ens menneskesyn, Daniel, der gør at ligemeget om man er i en SFO med 250 børn og 20 pædagoger, eller om man er i en ungdomspension med meget få unge og en lille personalegruppe, hvordan kan man så finde sig til rette hvorend man er?"
Jeg ved ikke om det er til at forstå, (og uden at være selvforherligende på nogen måde, Okay måske lidt, men det mener jeg også godt jeg kan tillade mig med den ros jeg fik) men i fald forstod jeg det sådan at jeg kan noget med mennesker, hvor ligemeget hvor jeg befinder mig, så kan jeg vinde accept og anderkendelse, og det tror jeg har meget med mit menneskesyn at gøre. Jeg har i et tidligere forløb på 4. eller 5. semester(inde på sem.), om pædagogisk filosofi, oplevet at sidde og reflektere over mit menneskesyn, hvilket jeg faktisk synes var meget spændende og givende. Hvor om alting er mener jeg at kunne se en mine kerneydelser i den pædagogiske verden, som værende en evne til at se på alle mennesker som værende ens, altså at alle stræber mod at være så lykkelige som muligt, fri for sygdom og så videre og så videre. det vil sige at jeg er god til at have kompetencer, altså, det, vi har tilfælles, og ikke, det, som adskiller os, for øje.
Jeg håber ikke jeg lyder alt for selvfed, jeg er jo nødt til at lave refleksionen over det som jeg kan og har oplevet.
Nå jeg gider ikke lige mere nu, men jeg skal først på arbejde i weekenden, så det kan jo være jeg får skrevet noget mere inden da.
Listig?
ka du komme væk herfra!
Daniel
Sådan af mest vigtige ting, som jeg bør fortælle om, må det jo nok være praktikbesøget med min vejleder fra seminariet. Jeg havde gjort mig lidt umage med at lave en lidt speciel "invitation" til min vejleder (hun havde jo selv fastlagt tidspunktet, så jeg skulle jo egentlig bare sende hende en dagsorden), jeg inviterede hende, til et mål- og planlægningsmøde på institutionen, og så havde jeg lavet et lille program der så nogenlunde sådan ud:
- Rundvisning, velkomst og kaffe.
- Statusrapport: 1. måned
- Gennemgang af mål
- Evt.
Jeg havde lidt svært ved at "hitte på" en dagsorden, da jeg synes, at meget af det egentlig gir sig selv. Men selvfølgelig skal det formelle jo være på plads, så i stedet for bare at skrive "gennem gang af mål" og kun det, mente jeg, (og det er nok egentlig den eneste grund) for at det ikke så alt for fesent ud, at jeg skulle fylde lidt ekstra på.
Men hvordan gik det så til det møde? Fantastisk, mine mål blev gennemgået og godkendt, og så var den af vejen. Da jeg jeg så skulle lægge statusrapport, fortalte jeg min vejleder lidt om hvordan det var gået og sådan, og at jeg følte at jeg var kommet godt ind på såvel brugere som personale. Og det kunne min praktikvejleder, som også var med til mødet, kun bekræfte mig i, og hun fortalte endvidere at de unge på stedet snakkede om mig, med hende, og gav udtryk for at de glædede sig hver gang jeg skulle arbejde. Det blev jeg da selvfølgelig meget glad for at høre, og så prøvede jeg sammen med min praktikvejleder at reflektere mig frem til, hvordan jeg var kommet så let ind i gruppen.
Min egen vurdering, som min praktikvejleder også deler, er at jeg har været afventende i mange situationer, altså ikke på den nervøse måde, men jeg har i høj grad ventet på at de unge skulle komme til mig, og så har jeg ikke været for frembusende og "her-kommer-jeg-agtig", hvilket har medført at de unge allerede føler sig trygge ved mig. sammen med vejleder fra seminariet, fik vi også det til at passe til mit personlige mål for praktikken:
Jeg vil arbejde med at skabe en faglig identitet. Dette vil jeg gøre igennem min praktikjournal, hvor i jeg vil arbejde målrettet med at klarlægge mit eget menneskesyn, være fagligt og personligt bevidst om mine stærke og svage sider samt arbejde udfra en erfarings- og erkendelsesspiral.
Ja, som det fremgår af målet vil jeg arbejde med mit menneskesyn, og da var det at min vejleder fra sem. stillede et spørgsmål der appelerede til min faglige refleksion, og jeg skal her prøve at se om jeg kan få den gengivet så nøjagtig som muligt:
"Hvad er det med ens menneskesyn, Daniel, der gør at ligemeget om man er i en SFO med 250 børn og 20 pædagoger, eller om man er i en ungdomspension med meget få unge og en lille personalegruppe, hvordan kan man så finde sig til rette hvorend man er?"
Jeg ved ikke om det er til at forstå, (og uden at være selvforherligende på nogen måde, Okay måske lidt, men det mener jeg også godt jeg kan tillade mig med den ros jeg fik) men i fald forstod jeg det sådan at jeg kan noget med mennesker, hvor ligemeget hvor jeg befinder mig, så kan jeg vinde accept og anderkendelse, og det tror jeg har meget med mit menneskesyn at gøre. Jeg har i et tidligere forløb på 4. eller 5. semester(inde på sem.), om pædagogisk filosofi, oplevet at sidde og reflektere over mit menneskesyn, hvilket jeg faktisk synes var meget spændende og givende. Hvor om alting er mener jeg at kunne se en mine kerneydelser i den pædagogiske verden, som værende en evne til at se på alle mennesker som værende ens, altså at alle stræber mod at være så lykkelige som muligt, fri for sygdom og så videre og så videre. det vil sige at jeg er god til at have kompetencer, altså, det, vi har tilfælles, og ikke, det, som adskiller os, for øje.
Jeg håber ikke jeg lyder alt for selvfed, jeg er jo nødt til at lave refleksionen over det som jeg kan og har oplevet.
Nå jeg gider ikke lige mere nu, men jeg skal først på arbejde i weekenden, så det kan jo være jeg får skrevet noget mere inden da.
Listig?
ka du komme væk herfra!
Daniel
Abonner på:
Opslag (Atom)
